Personlige portrætter
Jeg fotograferer professionelle portrætter af enkeltpersoner – til ledere, selvstændige og specialister, der har brug for et portræt, som både føles personligt og fungerer i en professionel sammenhæng. Fokus er på autenticitet, nærvær og et udtryk, der kan bruges på tværs af platforme.
Dit portræt repræsenterer dig – og ofte også din virksomhed. Det er ofte det første indtryk, kunder og samarbejdspartnere møder. Et gennemtænkt og professionelt portræt skaber troværdighed og tillid og signalerer seriøsitet, kvalitet og professionalisme.
Målet er at skabe et portræt, der føles naturligt og genkendeligt, samtidig med at det understøtter dit professionelle udtryk og giver en klar visuel sammenhæng i din kommunikation.
Sådan fungere det:
Et godt portræt starter med en fælles forståelse. Inden fotograferingen tager vi en indledende snak, hvor vi i ro og mag afklarer dine ønsker og behov, så portrættet føles rigtigt for dig – og fungerer i en professionel sammenhæng.
Sammen taler vi fx om:
- dit brand og virksomhedens visuelle identitet
- formålet med billederne, og hvor de skal bruges
- valg af lokation – ude, hos dig/jer eller i studie
- den ønskede fotostil og stemning
- tøjvalg og eventuel styling
- referencebilleder eller anden inspiration
Efter vores samtale samler jeg trådene og kommer med mit bud på, hvordan vi sammen skaber smukke, troværdige og personlige portrætter, der passer til dig og det udtryk, du ønsker at formidle.
